Dennis N. Zachariasen
Af
Dennis N. Zachariasen

Skal du også på en digital rejse i det nye år? Frem mod super kundeoplevelser, bedre performance, arbejdsglæde, sikkerhed, compliance og hvad har vi?

Det bliver godt. Ud med alle de gamle utjekkede og manuelle processer, og ind med e-commerce, automatisering, CRM, omnichannel, holistiske kunderejser, ITIL og ITSM.

Og selvfølgelig skal rejsen foregå agilt. Man skal jo kunne justere rejsemålet undervejs.

Men tjek lige bagagen, inden du tager af sted.

Hvorfor er kufferten så underligt tung? Måske ligger der et IT-system af ældre dato dernede (fx et ERP), som er godt proppet med mystiske integrationer og kompleks funktionalitet, der aldrig skulle have været stoppet derind. Det vejer altså mere, end man lige skulle tro.

Sådan en tung bagage kan resultere i, at du bliver træt, alt for tidligt på rejsen. Armene bliver lange og fokus kommer væk fra alt det nye og spændende, som I var på vej henimod.

Gør disse 2 ting

Her er et par ting du bør gøre, inden du tager af sted, så det bliver en federe tur:

  • Få styr på master data:
    Sørg for at have et neutralt sted til kundedata, produktdata og andre ting, som er vigtige for jer. Jeg mener ikke et sted som PIM eller CRM, men et rigtigt neutralt ét. Et Master Data Management-system.
    Det behøver hverken være dyrt eller besværligt. Profisee fra de tidligere Microsoft MDS-folk kunne være et godt bud.

  • Få en integrationsplatform:
    Fjern integrationsbyrden fra de enkelte systemer og få i stedet en effektiv integrationsplatform, der kan hjælpe med de knap så spændende men vigtige ting:
    format mapning, protokolskift, logning, overvågning, løs kobling, fejlhåndtering, sikkerhed o.s.v.
    (Må vi foreslå f.eks. Dell Boomi, MS BizTalk eller Azure iPaaS, gerne tilsat Link fra Bizbrains?)

Så snart I har krydset de to ting af, kan I komme afsted, og når vi når til december 2020, vil I føle jer rejsetrætte - men på den gode måde.

Fordi I nåede en hel masse i løbet af året, som gav værdi for jeres kunder og jeres kollegaer - og ikke spildte tiden på dårlig data og panik-integrationer.

 

Rigtig god tur og godt nytår!

Vi glæder os til at se billederne (og resultaterne) ... 

Vil du holde dig opdateret med den nyeste viden?

Få gratis viden og konkrete råd.