Når du skal i gang med EDI, støder du på mange nye ord og begreber. Vi har samlet en del af dem her og tilføjer løbende, når vi kommer i tanker om flere.
Vi ville egentlig gerne lave en lige så fin guide som vores store amerikanske konkollega OpenText har gjort med edibasics.com. Men det er en stor mundfuld at lave, og det bliver altså ikke lige nu, vi får det gjort. Vi kan varmt anbefale edibasics som intro og håndbog for EDI-folk.
AS1, AS2, AS3, AS4
Applicability Statement (AS) 1/2/3/4. Protokoller udviklet af IETF (The Internet Engineering Task Force) som tilbyder sikker og pålidelig forsendelse af beskeder over SMTP (AS1), HTTP (AS2), FTP (AS3) og webservices (AS4).
ASN (Advance Shipping Notice)
Se DELFOR (Delivery Forecast).
Credit Note
Engelsk for kreditnota.
Dokumenttype
Betegnelse vi bruger for den forretningsmæssige betydning af et dokument. Det kan være fx salgsfaktura, indkøbsordre og følgeseddel.
DELFOR
Delivery Forecast message. EDIFACT standardmeddelelse til at fortælle en modtager om en kommende levering.
Delivery Notice (Dispatch Advice eller Despatch Advice)
Besked om levering af en bestilling, der angiver, at varerne er blevet afsendt, hvordan de er pakket, og hvornår de vil ankomme.
DESADV
Despatch Advice Message. EDIFACT standardmeddelelse. Se Delivery Notice.
EAN
Varenummer defineret af International Article Numbering Association (tidl. European Article Numbering – heraf navnet).
EANCOM
Et subset af EDIFACT-beskeder, udviklet af GS1.
EDI
Forkortelse af Electronic Data Interchange. Processen hvor beskeder om forretningstransaktioner sendes fra et IT-system til et andet ved at bruge et aftalt beskedformat. Eksempler på EDI-standarder er NemHandel, Tradacoms, EDIFACT, PEPPOL og X12.
EDIFACT
International EDI-standard udviklet under FN. Der findes standardbeskeder for de fleste brancher og dokumenttyper.
E-faktura
Almindelig betegnelse for en elektronisk faktura af et ikke nærmere specificeret format.
ERP (Enterprise Resource Planning)
Systemer der via et samlet brugerinterface administrerer forskellig information i virksomheden, såsom kunde-, produkt-, medarbejder- og finansielle data.
Faktura
Anmodning om betaling som fortæller køberen af et produkt eller en ydelse, hvilken vare/ydelse der skal betales for, og hvor meget den koster. Desuden indeholder en faktura ofte betalingsbetingelser.
Format
Betegnelse vi bruger for den konkrete formatering af en given dokumenttype. Kan fx være OIOUBL, EDIFACT D96A eller X12 ver. 4010.
FTP
File Transfer Protocol. Standard til at transmittere filer fra en computer til en anden over internettet.
FTPS
FTP over SSL. I princippet det samme som FTP, men med sikkerhed i transportlaget.
GLN
Global Location Number (GLN) er et unikt lokationsnummer som bruges til at route forretningsdokumenter.
HTTP
HyperText Transfer Protocol. En protokol som bruges til at hente filer over internettet.
HTTPS
HyperText Transfer Protocol Secure er HTTP over SSL. HTTPS giver sikkerhed for, at de filer, man får, kommer fra den server, man forventer. Filerne er desuden krypterede.
IDOC
SAP-standard, der står for Intermediate Document. Bruges imellem to SAP-systemer eller mellem SAP og et eksternt system.
Invoice
Engelsk for faktura.
Kreditnota
Hvis man har sendt en faktura til en kunde, og der af ene eller anden grund skal refunderes et beløb, sender man en kreditnota. Årsagen kan være, at det leverede er blevet returneret, der har været fejl på dele af det leverede, man har ikke leveret det aftalte antal eller til den aftalte pris.
Mapping
Det at afgøre, hvilken information fra én sammenhæng der svarer til hvilken information i en anden sammenhæng.
NemHandel
Digitaliseringsstyrelsens bud på en EDI-standard. Alle offentlige instanser er ved lov forpligtet til at anvende NemHandel, og også mange private virksomheder har i større eller mindre grad taget den til sig.
PEPPOL
Pan-European Public Procurement On-Line. Ny-EDI standard, der udvikles af OpenPEPPOL-sammenslutningen (hvor bl.a. Bizbrains er medlem). Afløser på længere sigt den danske NemHandel-standard.
Segment
En del af en EDI-meddelelse bestående af et antal relaterede dataelementer, der tilsammen udgør en enhed. Fx en leveringsadresse.
SFTP
SSH File Transfer Protocol eller Secure File Transfer Protokol. Netværksprotokol til at sende (eller administrere) filer over SSH. Ikke, som navnet ellers kunne antyde, en variant af FTP, men nærmere "FTP-funktionalitet over SSH".
Shipment Notification
Se Delivery Notice.
Tradacoms
EDI-standard udviklet af GS1 (hed dengang ANA). Egentlig en forældet standard, men den er stadig meget brugt i UK.
VAN (Value-Added Network)
Netværk, der sørger for at udveksle EDI-dokumenter mellem dets medlemmer. Har typisk aftaler med andre VAN-udbydere, så medlemmerne i det ene netværk kan sende til medlemmerne i det andet.
X400
Tidligt e-mailsystem, som især bruges i Europa.
XML
Forkortelse for Extensible Markup Language – en åben standard til at beskrive data. Defineret af World Wide Web Consortium (W3C).