Martin N. Brynnum
Af
Martin N. Brynnum

IT-strategi: ERP eller Best of Breed?

Hvad er din virksomheds strategi? Er det ”flest mulige funktioner i ERP” eller foretrækker du en Best of Breed-strategi, hvor du kan vælge system efter, hvilken opgave der skal løses? Det er en diskussion, som vender tilbage fra tid til anden, og som tilsyneladende aldrig helt bliver afsluttet.

Lad mig gøre klart fra starten, at hos Bizbrains hælder vi til Best of Breed (BOB) – med den rigtige integration mellem systemerne. Men jeg vil også indrømme, at det ikke altid har været min overbevisning. Jeg har nemlig en fortid som ERP-sælger og dermed som fortaler for, at virksomheder skal samle deres data og masterdata i ERP-systemet og udbygge med moduler, der er specielt udviklet dertil. Hvorfor? For at de kan undgå at have data fordelt i alle mulige og umulige systemer og ikke mindst i alles favoritprogram Excel, og for at alle de data, der skal ind i finansmodulet er samlet et sted. Det giver jo god mening, men …

Alt ind i ERP

Der er et stort "men" ved den strategi: Du kommer meget nemt til at skulle vælge modul efter ERP-systemet og ikke efter opgaven. Og hvad vil du helst? Vil du have fastlåste moduler, der passer til ERP, men som ikke er de bedste til opgaven? Eller vil du have de bedste systemer til de konkrete opgaver i din virksomhed – systemer, der kan udskiftes efter behov? Det er med årene i ERP-verdenen gået op for mig, at netop spørgsmålet om egnethed og fleksibilitet er en af de helt store udfordringer ved "alt ind i ERP"-strategien”.

Integration er alfa og omega i en Best of Breed-strategi

Hvis I vælger en BOB-strategi, er det til gengæld essentielt, at I forholder jer til, hvordan integrationen mellem systemerne skal foregå. Integrationen er hjørnestenen, hvis data skal kunne udveksles og kombineres uhindret mellem for eksempel CRM, PIM og ERP. Systemerne skal have adgang til de rigtige data, så medarbejderne kan træffe beslutninger på et oplyst og fælles datagrundlag. Integrationen er også nøglen, når opdateringer og udskiftninger af systemer skal foregå så ubesværet som muligt. Hvis alle systemer er integreret med ERP og på kryds og tværs med hinanden, ender du med et stort, uoverskueligt virvar af integrationer, som kun nogle få nøglepersoner i virksomheden kan overskue.

Hvordan skal BOB-integrationen foregå?

Hvad er så den mest hensigtsmæssige måde at integrere systemerne på? Det er ikke at integrere på kryds og tværs, men at vælge en løsning, hvor der kun er ét integrationspunkt. Så kan BOB-strategien virkelig komme til sin ret. Det kan I blandt andet gøre med systemet, der hedder Link.

I en Link-løsning integreres virksomhedens systemer i et centralt punkt. Det betyder, at hvis for eksempel ERP-systemet skal opdateres eller udskiftes, så er det kun integrationen til Link, der skal håndteres – ikke enkeltstående integrationer til ti andre systemer. Hos Bizbrains tror vi på, at det er vejen frem. Det er ikke kun teknisk den rigtige løsning – det er også den bedste metode til at begrænse omkostningerne ved opgraderinger eller udskiftninger. Og efter at have set Link i aktion, er den tidligere ERP-sælger også blevet overbevist om denne strategi.

Hvad er næste skridt?

Hvis du vil vide mere, kan du ringe til mig på +45 33 60 16 40 eller sende en e-mail til mnb AT bizbrains DOT dk. Du kan også holde øje med bloggen her, hvor vi i den kommende tid går i dybden med, hvad Link kan, og hvorfor det virker - skriv dig op via formularen på denne side.

 

Vil du holde dig opdateret med den nyeste viden?

Få gratis viden og konkrete råd.