AS1, AS2, AS3, AS4

Applicability Statement (AS) 1/2/3/4. Protokoller udviklet af IETF (The Internet Engineering Task Force) som tilbyder sikker og pålidelig forsendelse af beskeder over SMTP (AS1), HTTP (AS2), FTP (AS3) og webservices (AS4).

ASN (Advance Shipping Notice)

Se Delivery forecast.

Creditnote

Engelsk for kreditnota.

Dokumenttype

Betegnelse vi bruger for den forretningsmæssige betydning af et dokument. Det kan være f. eks. salgsfakture, indkøbsordre og følgeseddel.

DELFOR

Delivery Forecast message. EDIFACT standard meddelelse til at fortælle en modtager om en kommende levering.

Delivery Notice (Dispatch Advice eller Despatch Advice)

Besked om levering af en bestilling, der angiver at varerne er blevet afsendt, hvordan de er pakket og hvornår de vil ankomme.

DESADV

Despatch Advice Message. EDIFACT standard meddelelse. Se Delivery Notice.

EAN

Varenummer defineret af International Article Numbering Association (tidl. European Article Numbering - heraf navnet)

EANCOM

Et subset af EDIFACT bekeder udviklet af GS1

EDI

Forkortelse af Electronic Data Interchange. Processen hvor beskeder om forretningstransaktioner sendes fra et IT system til et andet ved at bruge et aftalt besked format. Eksempler på EDI standarder er NemHandel, Tradacoms, EDIFACT, PEPPOL og X12

EDIFACT

International EDI standard udviklet under FN. Der findes standardbeskeder for de fleste brancher og dokumenttyper.

eFaktura

Almindelig betegnelse for en elektronisk faktura af et ikke nærmere specificeret format.

ERP (Enterprise Resource Planning)

Systemer der via et samlet brugerinterface administrerer forskellig information i virksomheden såsom kunde-, produkt-, medarbejder- og finansielle data.

Faktura

Anmodning om betaling som fortæller køberen af et produkt eller en ydelse hvilken vare/ydelse der skal betales for og hvor meget den koster. Desuden indeholder en faktura normalt betalingbetingelser

Format

Betegnelse vi bruger for den konkrete formatering af en given dokumenttype. Kan f. eks. være OIOUBL, EDIFACT D96A eller X12 ver. 4010.

FTP

File Transfer Protocol. Standard til at transmittere filer fra en computer til en anden over internettet.

FTPS

FTP over SSL. Samme som FTP, men med sikkerhed i transportlaget.

GLN

Global Location Number (GLN) er  et unikt lokationsnummer som bruges til at route forretningsdokumenter.

HTTP

HyperText Transfer Protocol. En protokol som bruges til at hente filer over internettet.

HTTPS

HyperText Transfer Protocol Secure er HTTP over SSL. HTTPS giver sikkerhed for at de filer man får kommer fra den server man forventer. Filerne er desuden krypterede.

IDOC

SAP standard, der står for Intermediate Document. Bruges imellem to SAP systemer eller mellem SAP og et externt sysytem.

Invoice

Engelsk for faktura

Kreditnota

Hvis man har sendt en faktura til en kunde og der af ene eller anden grund skal refunderes et beløb, sender man en kreditnota. Årsagen kan være at det leverede er blevet returneret, der har været fejl på dele af det leverede, man har ikke leveret det aftalte antal eller til den aftalte pris.

Mapping

Det at afgøre hvilken information fra en sammenhæng svarer til hvilken information i et anden sammenhæng. 

NemHandel

Digitaliseringsstyrelsens bud på en EDI standard. Alle offentlige instanser er ved lov forpligtet til at anvende NemHandel og mange private virksomheder har i større eller mindre grad taget den til sig også.

PEPPOL

Pan-European Public Procurement Online. Ny EDI standard, der udvikles af OpenPEPPOL sammenslutningen (hvor bl. a. BIZbrains er medlem). Afløser på længere sigt den danske NemHandel standard.

Segment

En del af en EDI meddelelse bestående af et antal relaterede dataelementer der tilsammen udgør en enhed. F. eks. en leveringsadresse.

SFTP

SSH File Transfer Protocol eller Secure File Transfer Protokol. Netværksprotokol til at sende (eller administrere) filer over SSH. Ikke som navnet ellers kunne antyde en variant af FTP, men nærmere "FTP funktionalitet" over SSH. Kan også bruges over andre protokoller end SSH.

Shipment Notification

Se Delivery Notice.

Tradacoms

EDI standard udviklet af GS1 (hed dengang ANA). Egentlig en forældet standard, men den er stadig meget brugt i UK.

VAN (Value-Added Network)

Netværk der sørger for at udveksle EDI dokumenter mellem dets medlemmer. Har typisk aftaler med andre VAN udbydere så medlemmerne i det ene kan sende til medlemmerne i det andet. BIZbrains EDI Portal er ikke en klassisk VAN service, da vi tillader udveksling med partnere der ikke er medlemmer af noget netværk.

X400

Tidligt email system som især bruges i Europa.

XML

Forkortelse for Extensible Markup Language – en åben standard til at beskrive data. Defineret af World Wide Web Consortium (W3C).