Er du vores nye

Systemadministrator?

Til vores kontor i Vejle søger vi en dygtig systemadministrator til vores Operations-afdeling, som står for drift og installation af Bizbrains’ IT-infrastruktur.

Har du erfaring med at drifte komplekse Microsoft-miljøer – så er du måske den, vi søger.

Om jobbet

Da vi og vores kunder er i konstant udvikling, har vi brug for endnu en systemadministrator til at varetage de mange opgaver, som organisationen og kunderne stiller os.

Du bliver en del af et spændende, ungt og dynamisk Operations-team, der bl.a. arbejder med installation og drift af vores kerneprodukt, Link, som Bizbrains er bygget op omkring. Vi har et uformelt og agilt miljø, hvor der ikke er langt fra tanke til handling.

Arbejdsopgaverne er mangeartede, og du skal derfor have en bred erfaring. Nogle opgaver er kundespecifikke, mens andre fx kan have fokus på installation af vores Link-løsning, som kører hos et stort antal kunder, både on-premise og i vores cloud-setup.

Kvalifikationer

  • Du har en uddannelse som datamekaniker, datafagtekniker, datatekniker, datamatiker eller lignende relevant uddannelse.
  • Gerne mindst 4 års erfaring med drift og installation af Microsoft-miljøer, herunder: 
    • SQL, Active Directory, IIS, certifikater.
    • Office 365 (Exchange Online, SharePoint, Compliance, Teams, AAD Sync).
    • Azure (VMs, App Gateway, Network Security Groups, patch management, backup).
    • Erfaring med BizTalk vil være en fordel, men ikke et krav.
    • God til at fejlfinde på komplekse systemer.
    • Erfaring med FTP, SFTP, AS2 og kommunikation generelt vil yderligere være en fordel.

Arbejdsopgaver

Dine opgaver vil spænde meget bredt:

  • Migreringsopgaver, herunder flytning af databaser og applikationer (fx BizTalk).
  • Opgradering, installation og support af servermiljøer internt og hos kunder (remote-opgaver).
  • Tilretning af VLANs, Firewalls, Loadbalancers etc.
  • Installation og konfiguration af SQL, BizTalk og Link (Bizbrains’ produkt) internt og hos kunder (remote-opgaver).
  • Etablering og drift af servere i HyperV, Azure og i VMWare VCloud.
  • Daglig drift af Office 365, Azure, Onprem og VCloud-platform.
  • Interne og kundevendte supportopgaver i forbindelse med ovenstående.
  • Fejlfinding på certifikater, netværk, kommunikationsforbindelser, performance.
  • Udvikling og tilretning af Powershell-scripts.
  • Udarbejdelse af dokumentation.
  • Opgaver i forbindelse med vores eksisterende vagtordning, som du bliver en del af.

Om dig

  • Du arbejder analytisk og struktureret og kan lide nye udfordringer.
  • Du kan arbejde selvstændigt og vil være med til at planlægge din egen arbejdsdag.
  • Du er løsningsorienteret og har stor kundeforståelse.

Virksomheden

Bizbrains er et software- og konsulenthus med fokus på integrationsløsninger. Vi har kontorer i Vejle, Høje Taastrup og Århus. Vores kunder er blandt de mest krævende og spændende på integrationsområdet og spænder over vidt forskellige brancher – bl.a. energi, fødevarer, pharma, detailhandel og forsikring. Vi er ca. 50 ansatte, fordelt på de tre kontorer.

Arbejdsmiljø

I Bizbrains vil vi gerne tiltrække de dygtigste mennesker på IT-området. Vi bestræber os derfor også på at skabe de bedste rammer og vilkår for vores medarbejdere. Vi er en ung virksomhed med plads til initiativ og individuel udfoldelse. Som medarbejder har du gode muligheder for at påvirke såvel det daglige arbejde som de mere langsigtede mål og måden hvorpå de bliver nået. Vi tager udgangspunkt i det enkelte individ. Det betyder, at vi har en arbejdsplads, hvor der arbejdes med en stor grad af tillid og frihed under ansvar.

Vi tilbyder

Løn efter kvalifikationer. Frokostordning, pensionsordning, fri telefon, bærbar PC og internet hjemme samt andre goder, du kan høre om til en evt. samtale. Mulighed for fleksible arbejdstider og hjemmearbejde.

Du vil komme til at referere til IT-Chef Karsten Markmann, som kan kontaktes på telefon 33601603 eller via mail kma@bizbrains.dk for spørgsmål til stillingen.

Læs mere om Bizbrains her på hjemmesiden, og send din ansøgning vedlagt CV til job@bizbrains.dk.

Vi afholder samtaler løbende og ser derfor frem til at høre fra dig hurtigst muligt.
Ansættelsesstart 01-12-2020.