Harboes_top

Harboes Bryggeri fik EDI nemt og billigt

Fra lokal til global - fra XAL til AX

Adressen i Skælskør er næsten det eneste, der ikke har ændret sig, siden Harboe solgte deres første øl i 1883. Virksomheden har været i en konstant udvikling, særligt i 1970’erne, hvor man ekspanderede kraftigt, i 1989, da Harboe blev børsnoteret, og ikke mindst i de seneste årtier, hvor koncernen er vokset kraftigt i takt med opkøb af bryggerier i Europa. Senest er Harboe blevet Kongelig Hofleverandør, og i dag eksporteres til 90 lande i hele verden. Den hastige vækst gjorde det også nødvendigt at opgradere virksomhedens Microsoft XAL til Dynamics AX, som tilbyder bedre understøttelse for koncerner med enheder i flere lande. I den forbindelse skulle systemets EDI-løsning også opgraderes.

EDI Portal fra BIZbrains

”Vi indhentede tilbud på at opgradere den gamle EDI løsning. Prisen overraskede os meget – og vi ville stadig være begrænsede af en gammel teknologi og afhængigheden af netværksleverandører. I stedet for denne løsning, valgte vi den nye hostede EDI Portal, som er billigere – både i initial investering og i fremtidig drift,” siger Økonomichef Søren Jensen fra Harboe. Microsolutions som leverede Harboes nye AX system tilbyder deres kunder EDI Portal fra BIZbrains, en fremtidssikret, moderne og billig løsning, som viste sig at understøtte Harboes krav 100%. Integrationen til Dynamics AX sker med AX Application Integration Framework, som er et standardværktøj fra Microsoft og gjorde det muligt at implementere løsningen på ca. en uge. Det daglige arbejde med AX løsningen foregår selvfølgelig i Microsoft Dynamics AX, men man har desuden adgang til omfattende EDI historik og avancerede indstillinger, herunder vedligeholdelse af løsningen, via EDI Portals webfrontend.

Attraktiv pris

For en meget lav anskaffelsespris får man en komplet pakke til Dynamics AX med salgsfaktura, salgsordre, indkøbsordre, salgsfølgeseddel og indkøbsfaktura. Gør man som Harboes, betaler man 1.000 kroner om måneden for at få løsningen hosted, og 1 krone for hvert dokument, systemet behandler.

Løsningen er også implementeret hos Harboes tyske bryggeri Darguner Brauerei og i datterselskabet Danfrugt.